DAT – Assens

Tværfaglig uddannelse i dialektisk adfærdsterapi for sygeplejersker, socialrådgivere, socialpædagoger, læger, psykologer og støttekontaktpersoner (Assens)

Denne uddannelse har et højt fokus på miljøpersonale på døgninstitutioner, da uddannelsen finder sted i Assens i samarbejdet med en kommunal døgninstitution (der er 12 pladser på denne uddannelse).

Dialektisk adfærdsterapi: evidensbaserede værktøjer til komplekse klienter

Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (ICD10) eller en borderline personlighedsforstyrrelse (DSM IV) hører til de psykiatriske lidelser, der er stærkt ressourcekrævende i psykiatrien. Det anslås, at klienter med denne forstyrrelse ses hos 20% på en psykiatrisk afdeling og 25 % på døgninstitutioner. Disse klienter har hyppigt suicidal adfærd og selvskadende adfærd. Der ses en comorbiditet, således mange af klienterne har depression, angst, spiseforstyrrelser og misbrug af forskellig art. Der er god evidens for, at misbrugere kan have gavn af DAT, da forskningen peger på, at 50% af misbrugere har en personlighedsforstyrrelse, hvilket DAT kan behandle. Mange døgninstitutioner har beboere med udfordringer med vrede, udadreagerende adfærd, psykose med udadreagerende adfærd og selvskadende adfærd. Disse beboere kan hjælpes med metoder i dialektisk adfærdsterapi. Der er flere institutioner som anvender DAT som en miljøterapeutisk tilgang, og denne uddannelse vil præsentere disse værktøjer. Det er god evidens for at klienter på døgninstitutioner og andre institutionelle miljøer kan have gavn af DAT.

Dialektisk adfærdsterapi er en evidensbaseret behandlingsmetode, der kan hjælpe disse klienter ud af suicidaladfærd, selvskade og talrige døgnindlæggelser og give dem en signifikant forbedret livskvalitet. Den er økonomisk ressourcebesparende, og den hjælper klienten til et markant bedre liv. DAT anvendes i forhold til andre klienter der har vanskeligheder emotionel dysregulation: cutting, spiseforstyrrelse, aggression, depression og misbrug.

Kurset giver deltagerne viden om DAT og hvordan det bruges i kursisternes egen praksis. Der præsenteres DAT programmer til voksne, forældre og teenagere. Det forventes ikke, at man starter et DAT program, fordi uddannelsen retter sig mod professionelle, der ønsker at lære de enkelte redskaber, som de ønsker at implementere i egen individuel terapeutisk praksis.

Indholdet i uddannelse

Kurset giver deltagerne viden om DAT og hvordan det bruges i kursisternes egen praksis eller døgninstitution. Der præsenteres DAT programmer til voksne, forældre og teenagere. Det forventes ikke, at man starter et DAT program, fordi uddannelsen retter sig også mod professionelle der blot ønsker at lære de enkelte redskaber. Deltagerne vil lære mange kliniske færdigheder: kædeanalyse, tilbagefaldsforebyggelse, opmærksomhedstræning, følelseregulering, accept-færdigheder, krisefærdigheder og relationsfærdigheder.

Dag 1: Grundforståelse af DAT og personlighedsforstyrrelser
Dag 2: Grundforståelse af DAT og strukturer i DAT.
Dag 3-4: Mindfulness, kommunikativ deeskalering og valideringsstrategier og kontakt til borgere med milde ord i forhold til borgere samt fokus på kriseadfærd hos beboerne.
Dag 5: Krisefærdigheder og håndtering af uhensigtsmæssig adfærd
Dag 6: Krisefærdigheder og øge toleranceevnen for svære situationer, selvmordsforsøg og selvdestruktiv adfærd. Der præsenteres deekskaleringsstrategier.
Dag 7: Følelsesregulering og kommunikation: At lære at ”læse beboernes emotionelle kommunikation”
Dag 8: Følelsesregulering, validering i forhold til borgere.
Dag 9: Relationfærdigheder og kommunikation. Strategier til borgere med misbrug.
Dag 10: Relationfærdigheder og kommunikation mellem personale og borgere
Dag 11:Traumeforståelse og håndtering af senfølger af traumer: Traumesensitiv kommunikation. Hvordan kan personalet have en traumesensitiv tilgang?
Dag 12: Traumeforståelse og håndtering af senfølger af traumer i forhold til symptomer.

Formen på kuret vil være meget pædagogisk, og der vil være mange øvelser for at sikre, at deltagerne lærer færdighederne gennem forskellige øvelser. Der vil være meget dialog og træning på kursusdagene.

Deltagere

Det er en tværfaglig uddannelse i samarbejde med et bosted i Assens Kommune. Der er 12 pladser til rådighed. Deltagere kan være støttekontaktpersoner, misbrugsbehandlere, sygeplejersker, psykoterapeuter, socialrådgivere, psykologer og læger. Det er for professionelle med interesse for personlighedsforstyrrelser, selvskade, selvdestruktivitet, spiseforstyrrelser og misbrug.

12 dages tværfaglig DAT uddannelse

Denne uddannelse foregår i tæt samarbejde med en kommunal døgninstitution, og der udbydes 12 pladser eksternt.

Datoer

9-10 oktober 2025
6-7 november 2025
15-16 januar 2026
12-13 februar 2026
26-27 marts 2026
23-24 april 2026

TID

Kl. 9-15

Sted

Kompetencecenter Kompasset
Sdr. Havnevej 5
5610 Assens

Pris: 13.900 plus moms

Tilmeld dig her